Menneskekundskab

Selv kompetente ledere kan blive bedre til at vurdere og bedømme deres medarbejdere. Mange ledere ved ikke hvem deres nærmeste i virkeligheden er. Andre ledere har svært ved at være tilstrækkeligt på bølgelængde med deres ansatte og forretningsforbindelser. Det fører til fejlbeslutninger. Fejlbeslutninger der tages på grund af for stor eller for lille tiltro til medarbejdere samt uddelegering af ansvar til mennesker, som egentlig ikke kan bære det. Disse beslutninger koster dagligt danske virksomheder dyrt i form af spildte ressourcer og tabte investeringer. Kurset i Menneskekundskab og Personkemi gør dig til en bedre menneskekender. Du får en dybere indsigt i folks holdninger og reaktioner. Kurset er koncentreret omkring det at kunne bedømme og gennemskue andre. Samtidig fokuseres der på, hvordan du selv kan få en mere positiv indflydelse på dine omgivelser og medarbejdere.

Oplever du indimellem at du…

  • Fejlvurderer medarbejdere og ansøgere?
  • Føler, at du tager modet fra folk?
  • Mangler evne til at være på bølgelængde?
  • Kommer ud for misforståelser og dårlig kommunikation?
  • Føler ubehag ved følelsesbetonede reaktioner fra andre?
  • Først og fremmest bliver du bedre til at vurdere dine medarbejdere – hvem kan du f.eks. stole på, og hvem bør du satse på i fremtiden.
  • Du får grundigt kendskab til, hvordan du bedre kan påvirke og motivere andre i en mere positiv retning.
  • Du bliver bedre til at gennemskue folks »sociale facade«, hvilket ofte er en stor hjælp under ansættelsessamtaler, ansættelser og i din dagligdag som leder.
  • Du bliver også bedre til at være på bølgelængde med andre, og du lærer at formidle instrukser og opgaver på en måde, så modtageren bliver mere motiveret og interesseret i at udføre dem.

Vores resultater er så gode, at vi – nok som de eneste – garanterer for resultaterne. Kursusgarantien dækker følgende kriterier:

  1. Du skal have gennemgået hele pensummet og alle øvelserne.
  2. Efter kurset udfylder du en kursustilbagemelding, som skal vise en tilfredsstillende fremgang.
  3. Du skal selv synes, at du har opnået dit kursusformål.
  4. Resultaterne skal holde. Til sidst vurderer kursuslederen evt. i samråd med dig, om resultaterne ser ud til at ville holde, eller om du behøver yderligere træning.

Såfremt de fire ovenstående resultater ikke alle er opnået, fortsætter du blot på næste passende hold uden yderligere kursusafgift. Dog betaler du for forplejning i forbindelse med de ekstra kursusdage, du ønsker. Vor erfaring viser, at ca. 30% af deltagerne behøver ekstratræning, før de har opnået deres formål.


“Dette kursus er ganske enkelt genialt! Det burde være et must for enhver mellemleder at gennemføre dette, idet det giver en alternativ, super enkel måde at anskue og forstå sine medarbejdere og/eller medmennesker på. Udbyttet gennem praktiske cases har for mig været enormt – man kan ikke undlade at smile når man forlader kurset idet forventningen til at benytte dette værktøj er meget høj: Og resultatet i praksis… ABSOLUT overvældende! Jeg kan slet ikke undgå at betragte mig selv og mine omgivelser med helt nye øjne, efter jeg har gennemgået dette kursus – og dermed er blevet i stand til at fokusere på mine kollegaer/medmennesker fremfor altid at bruge mig selv som udgangspunkt for at nå et mål.”

Stema Shipping A/S