Samlet oversigt over kundeudtalelser
Se hvad vores kunder siger om vores ydelser!Mål og Strategi:
Esbjerg Elektroservice ApS, Direktør om Mål og Strategi
“Jeg har brugt Steen Laursen fra Silhouet A/S til at få udarbejdet Mål og Strategi i mit firma. Min egen forståelse af firmaet er blevet forøget, og det har betydet, at vi er gået fra at være “håndværker” til at være en “virksomhed”. Forløbet har givet os mere fokus på vores kerneområder og har givet et overblik over, hvor indtjeningen ligger. Det er samtidigt et værktøj, som jeg har arbejdet med løbende, hvilket har sat gang i den meget positive udvikling, som vi nu er i. Jeg kan klart anbefale Silhouet som samarbejdspartner.”
AKV Langholt, Adm. direktør om Mål & Strategi
“Vi har benyttet Silhouet A/S som sparringspartner i udarbejdelsen af vores Mål og Strategier. Det har været en rigtig god proces, hvor Silhouets konsulent Steen Laursen har været en god hjælp til at få skærpet fokus på en række forhold. Vi var glade for den meget enkle og helt naturlige måde, de forskellige ting blev taget op på. Det var rart med en konsulent, der brugte kundens sprog og kunne være med til at involvere både ejerkreds, direktion og medarbejdere i processen. Der var et godt samspil under forløbet og vi har nu (nov. 2011) i to år arbejdet med disse Mål og Strategier. Vi bruger det løbende og det er en god hjælp til at fastholde opmærksomheden på disse mål. Vi har nu opnået en hel del af de mål, vi satte os, og er overbeviste om, at vi når de sidste inden for tidsrammen.”
Bodilsen Totalbyg A/S, Direktør om Mål & Strategi
“Det var min bestyrelse, der mente, at vi skulle have en strategiplan for virksomheden. Og da jeg kendte til Silhouet i forvejen, var det jo nærliggende at bruge dem. Forløbet har været utroligt givende og lærerigt. Det er jo et en-til-en-forløb, så man kommer rundt i alle krogene i sin virksomhed, og man får tænkt over og taget stilling til mange ting. Det har både været meget omfattende, men også sundt, at få kigget virksomheden efter på denne måde. Det har været luksusmåden at få det gjort på. Silhouet har været en meget professionel sparringspartner. Konsulenten (Steen Laursen) vidste godt, hvad han skulle spørge om. Han har i det hele taget været meget behagelig at arbejde sammen med. Jeg havde jo det hele i hovedet, men nu har jeg det på skrift, og der er sat ord på de tanker, jeg havde gjort mig. Og bestyrelsen kan nu arbejde med på planerne – det letter mig enormt.
Vi har strategiplanen med på samtlige bestyrelsesmøder, så det bliver et særdeles målbart værktøj for os. I det hele taget har det givet os stor klarhed over, hvad vi både kan og vil – og hvor vi skal hen. Det har altså en vis værdi. Jeg har fået mindsket vægten på mine skuldre og har fået overskud til andre projekter.”